Det indre selv er det selv, som de flest er i i dagligdagen. Det er i vores holdninger, og i vores måde at opleve tildragelser på. Det er i vores opfattelser om at det eller det er hent, og det er præget af vores erfaringer og opdragelse, om hvordan vi ser på verden. Man kan godt sammenligne det med sindets opfattelser, tilskyndelser og bekymringer.
Faktisk kan man sige, at det bevidste jeg, er temmelig ubevidst, for tit og ofte kører det bare afsted med os, uden at vi opdager det. Tit er det vores opdragelse, og erfaringer, der får os til at tænke noget ganske bestemt om en situation, og rigtig tit er vi ikke en gang opmærksom på, at vi tænker det eller det om situationen, eller at vi overhoved tænker noget som helst. Dette sætter sig ubevidst til erfaringer. Enda kalder vi det nogen gange dårlige erfaringer, men igen uden at reflektere over, hvordan de er blevet det, og hvorfor de er såkaldt dårlige.
Erfaringer er jo som reglen, noget, der er hent os igen og igen. Men hvorfor sker det igen og igen for mig, og hvad har jeg selv med det at gøre? Hvad var mine motiver til at sætte et eller andet igang, og hvor på vejen mistede jeg fokus og retningen? Og meget, rigtig meget interessant, hvorfor husker vi ikke de såkaldt gode erfaringer? Hvad er forskellen? Der er sikkert mange svar på disse spørgsmål, men det eneste vigtige svar, set med mine øjne, er, at det indre selv kører med os.
Det ydre selv er derimod overhovedet ikke påvirket af vores daglige liv. Det bliver ikke såret, jaloux, misundelig, glad eller lykkelig.Og drager som sådan så heller ikke erfareinger eller slutninger. Det ydre selv skaber forbindelse mellem vores tanker, og dermed vores væremåde, og den synkronisitet vi med disse tanker kan opnå.
Det er derfor, . man egentlig godt kan sige at alt er perfekt, selv om det aldeles ikke altid opleves sådan. Men jo i den store forkromede sammenhæng, hænger alt smukt sammen. vi kan kun modtage, tiltrække, det vi er og giver ud selv.
Det ydre selv bringer os indskydelser, tilskyndelser, ideer, anelser om, alt som vi har brug for eller ikke har brug for, men som vi tror, vi har brug for, fordi det virker på det ydre plan, for at undgå grums fra vores usorterede tanker og liv. Så derfor fungere det sådan, at i takt med at vi øger vores opmærksomhed på, det vi tænker, motiver, gør, siger, kan vi ændre vores opfattelse i det indre selv som dermed kan hjælpevores ydre selv til at kommunikere nye og ændrede ideer, indskydelser, tilskyndelser og anelser, og der med højne vores intuition til at bringe os i kontakt med mere og mere hensigtsmæssige valg.
Så enkelt, og så svært, er det faktisk.